Når plastdampspærre giver udfordringer – her er det fleksible alternativ
Dampspærre er en vigtig del af enhver isoleret konstruktion. Traditionelt anvendes en plastdampspærre bestående af plastfolie, men denne type dampspærre kan sommetider give problemer. Læs om de mest almindelige udfordringer ved plastdampspærre her, og lad os præsentere et alternativ, der ofte kan bruges mere fleksibelt og uden komplikationer.
En dampspærre i plast er ikke altid den mest optimale løsning
I mange moderne konstruktioner er en dampspærre helt uundværlig. Det er dampspærren, der forhindrer fugtig luft i at trænge ind i vægge og lofter, hvor den kan kondensere og lave skader på isolering og konstruktion. Derfor er dampspærre i mange tilfælde helt essentiel ved både nybyg og renovering, og rigtig mange vælger en dampspærre i plast i form af plastfolie, der monteres på den varme side af isoleringen.
Selvom en plastdampspærre er en populær løsning, har den også sine ulemper og begrænsninger, som er vigtige at kende til, før du går i gang med at isolere og anlægge dampspærre. Herunder kan du læse nærmere om, hvad du skal være særligt opmærksom på.

De typiske udfordringer ved plastdampspærre
En af de helt store udfordringer ved plastdampspærre er, at monteringen af dampspærren kræver en meget høj grad af præcision. Alle samlinger skal tætnes meget omhyggeligt, hvilket kan være besværligt og i nogle tilfælde nærmest umuligt. Især hvis der er spær, bjælker eller installationer, der er i vejen for anlægning af dampspærren, og hvor der skal bruges meget ekstra tid på tilpasning for at undgå fejl.
Samtidig kan bevægelser i konstruktionen over tid skabe små sprækker i samlingerne, som på sigt kan føre til problemer med fugt. Sådanne sprækker kan opstå i både helt enkle og mere avancerede konstruktioner.
En mere fleksibel løsning til dampspærre
De udfordringer, som mange oplever ved brug af plastdampspærre, kan heldigvis undgås ved at vælge et andet materiale til dampspærren. En af de løsninger, der for alvor har vundet frem i de seneste år, er flydende dampspærre. Den påføres med spray, malerrulle eller pensel, hvorefter den hærder af sig selv.
Flydende dampspærre gør det lettere at følge konstruktionens form og nå ind i alle hjørner og samlinger. Den giver ofte et tættere resultat end den traditionelle plastdampspærre og er samtidig både nemmere og mindre tidskrævende at bruge. Flydende dampspærre er også i stand til at tilpasse sig mindre bevægelser i konstruktionen, så dampspærren bevarer sin funktion over mange år.